Formål
Bliviarbejde.dk sætter fokus på de problemer, som personer med
nedsat hørelse kan opleve i forbindelse med at have et arbejde.
Formålet med bliviarbejde.dk er at give oplysninger og
informationer om hørelse, der kan hjælpe til en første erkendelse
af et eventuelt høretab, samt inspirere og motivere til handling.
Formålet er også at give arbejdspladser, kolleger og pårørende
indblik i, hvad det vil sige at have nedsat hørelse samt at pege på
enkle løsninger.